Du er her: 

Basar 2018

Du kan allerede nu tilmelde dig som frivillig til Basaren

 

 Velkommen til Basaren 2018

 

Kære medarbejdere – nu er en af de længste og varmeste somre gået på hæld, og vi har taget hul på efteråret. Det betyder også, at det er tid for basaren.

Basaren starter med, at loppetorvet etableres. Det sker den 27. oktober kl. 10.00. Der er meget, der skal bæres og samles, der er både tunge ting og lette. Vi vil meget gerne have hjælp til at få loppetorvet op at stå. Kan du afse et par timer til at give en hjælpende hånd, vil vi være meget taknemmelige.

Sorteringen af effekter på loppetorvet begynder allerede den 29. oktober, og du kan melde dig på tilmeldingssedlen, når det passer dig at hjælpe.

Den 23. oktober kl. 19.00 holder vi infomøde for såvel nye som ”gamle” medarbejdere. Vi håber, at der vil komme nogle nye frivillige, for vi bliver jo ikke yngre med årene.

Selvfølgelig er der mange, som har været i gang hele året med fabrikation af alle de kreationer, som håndarbejdsgruppen præsenterer i salgsboden.

Der har naturligvis også skulle skaffes gevinster til de forskellige boder, men det er også ved at falde på plads – det drejer sig om ca. 5.000 gevinster i alt.

Selve basaren vil i år ligne den, som vi havde i 2017. Det koncept, som vi skabte sidste år, vil vi fortsætte med.

Det vil sige, at Brüggerset er i dåbsværelset, lagkagekøkkenet i personalekøkkenet, de kolde ”jomfruer” i køkkentraileren og det varme køkken i det daglige køkken. Sædvanen tro lejer vi også i køletrailer, for at få tilstrækkelig med kølekapacitet til de forskellige køkkener.

 

Nu når vi er ved traditioner, vil åbningen af basaren ske, som vi kender den. Sækkepibeorkesteret ”Gordon Pipes and Drums” vil kl. 10.00 vandre gennem bygaden fulgt af en museumsbrandbil. Sækkepiberne vil efter turen gennem gaden give koncert på kirkepladsen. Senere på formiddagen vil de tage turen på ny. Et mangeårigt festligt indslag.

Museumsbrandbilen holder ved kirken i nogle timer, så især børn og andre nysgerrige kan få en snak med brandfolkene.

Kl. 13.00 vil Cecilia Hjortsberg, Angelica Wagner og Jonna Bock give koncert i den store kirkesal.

Vi kender både Cecilia og Angelica fra tidligere å r, og i år har de udvidet duoen til en trio.

En anden tradition – basarens børnehjørne i den store kirkesal – vil Anne stå for.

Lørdag lukker basaren kl. 17.00, og nu skal de forskellige boder gøres klar til søndag.

 

Søndag åbner basaren kl. 11.30, det vil sige lige efter højmessen

Søndag kl. 15.00 vil kirkens organist Henrik Bo Hansen give koncert samme sted.

Kl. 17.00 lukker basaren, og så er det tid til oprydning og nedpakning. Når alt er på plads samles vi i mødelokalerne, og her kan vi få hvilet de trætte ben.

Mens vi venter på resultatet af vores anstrengelser, vil køkkenet sørge for, at vi får lidt til at stille sulten med.

På et tidspunkt udløses spændingen, om hvor stor omsætningen har været – og ikke mindst hvem der har gættet den eller er tættest på.

 

SÅ VELMØDT TIL MANGE HYGGELIGE OG ARBEJDSOMME DAGE.

På basarkomiteens vegne

                   Freddy Svitring