Vangede sogns tilblivelse
Kilde: Svend Aage Mørkvig: VANGEDE - fra bondeland til bysamfund, en historisk topografisk beretning
Strandbergs Forlag 1997.
Gengivet med forfatterens tilladelse.
Stift og kommune
Indbyggere i Gentofte og Lyngby fra 1787 til nu
Nye sogne (mellem 1870 og 1930)
Første kirke i Vangede
Grundsten til den nye kirke
Nyt orgel
Klokketårn
Inskriptioner på kirkeklokkerne
Litteraturfortegnelse
Stift og kommune
I gejstlig henseende havde Danmark omtrent siden kristendommens indførelse haft stifts- eller bispedømme. Gentofte hørte oprindelig til Københavns stift, men i 1961 blev dette delt i to, så Gentofte området nu hører under Helsingør stift med bispesæde i Helsingør. Til hjælp for biskoppen med at føre tilsyn med præster, bygninger m.m. er stiftet opdelt i 12 provstier, hvor Vangede sogn hører under Gentofte provsti.
Mens købstæderne tidligere havde en meget selvstændig stilling, var det anderledes på landet, men fra 1867 kunne de såkaldte sognekommuner bestyres af et sogneråd og en sognerådsformand. Til trods for at Gentofte var en landkommune, fik den i 1934 en særstilling, den såkaldte Gentofte ordning, så den ikke længere, som f.eks. Gladsaxe, havde et sogneråd. Den 23. marts 1934 får Gjentofte nemlig en ny ministeriel styrelsesvedtægt med en magistrat og borgmester. Kommunalbestyrelsens hidtidige formand, oberst H. Parkov, bliver derefter den 27. marts 1934 valgt til kommunens første borgmester. Men efter kun 14 dage, den 10. april 1934, afgår oberst H. Parkov ved døden, 75 år gammel.
Ved kommunalreformen i 1970 fik landets øvrige sognekommuner også kommunalbestyrelser og borgmestre.
Det område, der omfattede den del af Sokkelund herred, og som i dag hører til storkøbenhavns tættest bebyggede område: Kongens Lyngby og Gentofte, var oprindelig meget tyndt befolket. Ved den første folketælling i 1787 var der således kun 1716 indbyggere i Kongens Lyngby og 1526 indbyggere i Gentofte, hvoraf de 309 i Vangede landsby og omegn.
Kongens Lyngby og Gentofte
Vangede havde ingen herremænd, for næsten al jorden tilhørte statsminister, grev A.P. Bernstorff, indtil omdannelsen af fæstebøndernes stilling. Bernstorff boede som bekendt på Bernstorff slot, så i Vangede var i 1787 kun bønder, husmænd og daglejere samt de til landbruget nødvendige håndværkere; en smed, en sadelmager, en skomager og en væver. Herudover kun en skolemester og opsynsmanden ved Kongevejens Vangedebom.
Indbyggertal og pastorater
Før 1787 var der i Kongens Lyngby og Gentofte således mindre end 3.242 indbyggere, hvilket kun krævede en præst. Fra 1682 til 1758 hørte hele området gejstligt til Kongens Lyngby/Gjentofte pastorat, med Gjentofte som hovedsogn og Kongens Lyngby som annekssogn. Til menighedernes kirkegang var der to middelalderkirker i henholdsvis Kongens Lyngby og Gjentofte. I 1758 deltes pastoratet dog i to selvstændige pastorater: Kongens I.yngby og Gjentofte pastorat. Stavemåden Gjentofte, Kjøge, Kjøbenhavn m.fl. blev officielt afskaffet i 1924, men vi skulle helt hen til retskrivningsændringen i 1948, hvor vi fik de små bogstaver og å, før kommunalbestyrelsen sløjfede det stumme j i Gjentofte. Af det gamle Sokkelund herreds østre provsti, er Gentofte et af de sogne, der har undergået de største ændringer i nyere tid. Som nævnt blev Kongens Lyngby / Gjentofte pastorat adskilt i 1758, men i den nordøstlige del af Gentofte sogn skete der kort før århundredeskiftet en ret stor befolkningstilvækst. I 1876 besluttede man derfor at opføre et midlertidigt kapel i Ordrup, hvorefter der i de følgende knap 60 år skete ikke mindre end 8 ændringer:
Nye sogne (mellem 1870 og 1930)
1. udskiltes Ordrup sogn fra Gentofte sogn.
2. udskiltes Hellerup sogn fra Gentofte sogn.
3. udskiltes Skovshoved sogn fra Ordrup sogn.
4. udskiltes Maglegård sogn fra Hellerup og Gentofte sogne.
5. udskiltes Vangede sogn fra Gentofte sogn.
6. udskiltes Jægersborg sogn fra Gentofte sogn.
7. udskiltes Helleruplund sogn fra Gentofte sogn.
8. udskiltes Dyssegård sogn fra Gentofte og Vangede sogne.
Første kirke i Vangede
Indtil 1931 havde Vangedeborgerne således kirkeligt tilhørsforhold til Gentofte kirke. Menighedsrådet her besluttede dog i 1918 at købe en mindre villa på daværende Vangedevej 7, i dag den grund mellem Brogårdsvej 115 og Lyngbyvej, hvor der er parkeringsplads. I villaen blev der indrettet en kirkesal i stueetagen og en præstebolig på første sal. Samtidig ansatte Gentofte menighedsråd en præst til fortrinsvis at betjene menigheden i Vangede. Skolebygningerne på Vangede Bygade fra 1880 med senere tilbygninger havde stået tomme siden 1923, da eleverne blev flyttet til Tjørnegårdsskolen. Takket være stor indsats fra Vangedepræsten lykkedes det i 1925 at købe skolebygningerne af kommunen for halvdelen af ejendomsværdien. Man søgte derefter byggemyndighederne om at måtte indrette kirke i den tidligere badebygning fra 1907 og om at måtte indrette menighedshus og præstebolig i de skolebygninger, der var fra 1880. Den 24. maj 1926 kunne den første egentlige Vangede kirke indvies af biskop Ostenfeld, om end den de første 5 år var annekskirke til Gentofte kirke.
Kun et år efter, Vangede var blevet selvstændigt sogn, blev der i juni 1932 konstateret husbukke i kirkens tagetage. For at udrydde skadedyrene blæste et firma varm luft ind i tagetagen, men kom herved til at stikke ild på kirken. Hele tagkonstruktionen og hvælvingen brændte totalt, og selve kirkerummet blev delvis ødelagt.
Der blev omgående sat en genopbygning i gang, og man benyttede lejligheden til at udvide kirkerummet, så der blev plads til 180 personer. Over hovedindgangen blev udført et pulpitur til et orgel, ligesom der til højre for hovedindgangen blev opført et klokketårn. I stueplanet gav tårnet plads for garderobe og venteværelse. Den 3. oktober 1933 kunne den renoverede kirke genindvies. I 1950'erne kom der virkelig gang i tilflytningen til Vangede, så i foråret 1961 regnede man med, at der snart ville være 18-20.000 indbyggere i Vangede. Det ville være mere, end den lille kirke i Vangede kunne betjene. En nedsat kirkekomite bad derfor kirkeministeriet undersøge, om trekantgrunden ved Vangedevej / Vangede Bygade ville kunne godkendes til et eventuelt kirkebyggeri. Efter flere års arbejde kom der i 1965 realitetsforhandlinger med såvel kirkeministeriet som Gentofte kommune, bl.a. om et mageskifte, så kommunen overtog den eksisterende kirke og kirkegrunden, mod at menighedsrådet i stedet fik rådighed over trekantgrunden. I april 1966 opfordrede Vangede kirkekomite professor, arkitekt J.O. von Spreckelsen til at udarbejde et skitseprojekt til en ny centralkirke. Arkitekt von Spreckelsen vil bl.a. være kendt for at have projekteret præsident Mitterands store nye "triumfbue" i Paris. Der blev stræbt efter at bygge en kirke med 4-500 siddepladser, og i efteråret 1966 indsendes projektet til optagelse i boligministeriets ventekø for kirkebyggerier. Samtidig opfordrede kirkekomiteen menigheden til at give frivillige bidrag til kirkens opførelse, og der indkom i de følgende par år ca. 225.000 kr. Ved et offentligt møde den 19.januar 1967 kunne kirkebyggeriet derefter præsenteres for menigheden, hvorunder arkitekt von Spreckelsen om sine tanker med skitseprojektet udtalte: "Hele ideen er, at det ikke skal være en modekirke, men en kirke, som har rødder langt tilbage i den kristne tid, og som i fremtiden skal være egnet til den form for kirkelig handling og aktivitet, der på det tidspunkt vil være aktuelt. Jeg tilstræber, at kirken kan stå som et klart udtryk for et næsten tidløst byggeri, der kan holde sig i fremtiden. Selve kirkerummet er komponeret så stærkt, og lyset taget ind på en sådan måde - gennem lysspalter i stedet for gennem store vinduesflader, at selv om liturgien vil ændre sig, eller man vil indpasse kirkespil eller kirkekoncerter, vil disse naturligt kunne finde sted i det store kirkerum." De mange vellykkede koncerter i kirken har til fulde bekræftet dette udsagn. I første omgang blev projektet ikke godt modtaget af borgerne. En storm af breve, der udtrykte utilfredshed med kirkeplanerne, blev sendt til menighedsrådet, ligesom den lokale presse heller ikke var for venlig. Protesterne var så voldsomme, at Gentofte kommune og kirkeministeriet mest var tilbøjelig til at stoppe kirkebyggeriet. Lykkeligvis stod et enigt menighedsråd, samt formanden for byggekomiteen Dan Larsen fast, og det lykkedes med mindre ændringer af 1967-projektet at få skitseprojektet godkendt i kirkeministeriet i 1968.
Grundsten til den nye kirke
Grundstenen blev derefter nedlagt den 3. september 1972 af kirkeminister Dorte Bennedsen, og kirken blev indviet den 17. marts 1974 af biskop J.B. Leer Andersen med deltagelse af ikke mindre end 1200 af sognets beboere. Da Vangede kirkes mure voksede op i begyndelsen af halvfjerdserne, vidste kun meget få, at det ville blive en af vor tids arkitektoniske mesterværker, men i dag kan alle vist se, at Vangede med von Spreckelsens kirke har fået et uvurderligt mesterstykke. Fra indvielsesdagen har kirken været berømt og er blevet besøgt af tusindvis af tilrejsende gæster.
Kunstnerisk er den store sydmur en kontrast til hele bygværkets mange varierende detaljerede mindre bygninger mod øst og nord til den lille kirkesal og kapellet ovre mod solnedgangen. Hver bygning har sin klare form, som præcist fortæller om dens funktion og svarer hertil. Tiden har bekræftet, hvor meget menighedslokalerne og ungdomsgården betyder for sognet. I en tid, som er fuld af formprægninger og forvirring i kunst og arkitektur, fik Vangede en gruppe kirkelige bygninger, som har præg af helhed og formfuldendthed bag den store sydmur, som ca. 25 år senere fik tilføjet en bygning for korrummet og endvidere blev baggrund for en ny slags bygningsskulptur: Kampanilen, eller som den kaldes i daglig tale: Klokketårnet. Ny er kirken ude og inde i hele sin bygningsform, men den er alligevel klart i slægt med de ældste danske teglstenskirker fra egnene omkring de gamle kongebyer Roskilde og Jelling. Går man op i koret i en af disse gamle romanske kirker, har man en kvadratisk gulvflade under sig og et fladt bjælkeloft for oven. I Vangede kirke er hele menigheden kommet op i koret og har samlet sig om alterbordet, som er rykket ind i kvadratet. Bjælkeloftet har løftet sig fire gange, og betonbjælken spænder dobbelt så langt om egeplanken. Skønheden og styrken ligger i materialerne selv, i rummet, og i rummets lys. Det er et rum at synge i og høre i. Det er nyt og dog meget gammelt, som evangeliet er det. Alteret midt i kirken har form som en kvadratisk plint på sokkel. Den vandrette flade domineres af stort, gråhvidt Skt. Georgslignende kors, hvis fire ender forbinder alterets fire lodrette sider. Disse er indbyrdes forskelligt udsmykket bortset fra en kloagtig figur i midtpunktet og en buelignende figur, der forbinder de to nederste hjørner med sidens overkant. Over alteret var det oprindelig tanken at ophænge et alterkors, men det var der ikke råd til i første omgang, men ved en festgudstjeneste den 11. september 1983 blev det mandshøje alterkors ophængt over det centralt beliggende alter og blev derefter hovedsymbolet i det store kirkerum. Med sin traditionelle form bliver korset den formidlende overgangsfigur imellem tidsaldrene - og et genkendelsestegn, der er umiddelbart forståeligt for ung og gammel. Korset er udført i hvidt, brændt porcelænsler og opdelt i mindre kvadratiske reliefarbejder med stafferinger i blåt og guld. Hvert af de kvadratiske felter rummer et af verdenskirkens utallige korssymboler. De kvadratiske porcelænsrelieffer, der tilsammen udgør det store korssymbol, er parvis ophængt på et indre metalstativ. I skæringspunktet for de store korsarme er indfældet et forgyldt krucifiks, der siden kirkens indvielse har stået på alteret. Kirken var dog ikke helt færdig, det havde økonomien ikke strakt til. Der manglede stadig et stort orgel passende til kirkens størrelse.
Nyt orgel
Indtil februar 1979 måtte man klare sig med orgelet fra den første Vangede kirke, men nu har kirken et ret enestående orgel, passende til den prægtige kirke. Som orgeltype betragtet er Vangede kirkes orgel et kompromis, væk fra 1920'rnes og 30'rnes meget stive klangideal. Vangedes orgel er på 40 klingende stemmer - altså forskellig "klang" - og 3 transmissioner - stemmer, som kan spilles fra andet værk. Vangede kirkes orgel fik netop en sådan størrelse, at det blev muligt at gøre det til et "ungt" orgel - en klanglig blandingstype, der giver plads til alle musikalske stilarter. Udover et til kirken passende orgel var der ved opførelse af kirken heller ikke økonomi til at få indrettet korrum og få opført et klokketårn, begge dele måtte udskydes næsten 25 år indtil 1996.
Klokketårnet
Allerede da arkitekt J.O. von Spreckelsen projekterede kirken i 1966/67, havde han en ide om, at der i stedet for opførelse af et tårn på kirkebygningen skulle opføres en kampanile, dvs. et fritliggende klokketårn syd for kirken. Det var oprindelig meningen, kampanilen skulle opføres sammen med kirkebygningen, men på det tidspunkt så menighedsrådet ingen mulighed for også at skaffe penge til den del af kirkebyggeriet. Kampaniler fremtræder første gang i den oldkristelige kunst og arkitektur. Den vel over hele verdenen mest kendte kampanile findes ved en italiensk domkirke, bygget i 1100-tallet. Kampanilens 7 klokker kalder dog ikke længere menigheden til gudstjeneste. I dag er kampanilen derimod en meget populær turistattraktion: Det skæve tårn i Pisa. Det er en mere let og elegant kampanile, arkitekt von Spreckelsen har tegnet til Vangede kirke. På samme måde som kirkebygningen er opdelt i symmetriske, rektangulære enheder, er kampanilen opbygget af 6 stk. 3 m store stål-kubusser - terninger om man vil - sat oven på hinanden, så de danner et knap 20 m højt tårn. I kampanilen er monteret tre klokker, de to mindste i den næstøverste kubus, og den største i den underliggende kubus. Oprindelig var der regnet med, at den store klokke fra den første Vangede kirke skulle genophænges i den nye kirke. Men A.P. Møller og hustrus Fond sponsorerede generøst en ny klokke, så alle tre klokker kunne være nystøbte til von Spreckelsens kirke. Den klokke, der i 1933 blev støbt og ophængt i den første Vangede kirke på Vangede Bygade 45, er nu skænket til: xxxx. På de to kubusser med klokker er påmonteret hærdet glas.
Inskriptioner på kirkeklokkerne
Som det har været tradition siden den romanske tidsalder, er der også på Vangedes kirkes nye klokker anbragt inskriptioner med dels et kirkeligt budskab, dels informerende oplysninger: På den store, dybe klokke (med tonen e) står der: Nu ringer alle klokker mod sky Det er første linie af den dejlige salme nr. 374 i salmebogen. (Ingemann 1837). Oven over står: Jeg støbtes i året 1996 af Eijsbouts i Holland og skænkedes til Vangede Kirke af A.P. Møller og hustrus fond til minde om Niels Mærsk Mc-Kinney Arnesen. På den mellemste klokke (med tonen g) står der: Give da Gud, at hvor vi bo altid når klokken ringe folket forsamles i Jesu tro. Det er tre linier af nr. 280 i salmebogen: Kirken den er et gammelt hus. (Grundtvig 1837). Oven over står: Jeg støbtes i året 1996 til Vangede Kirke af Eijsbouts i Holland. Arkitekt Johan Otto von Spreckelsen skabte denne Guds borg. På den mindste klokke (- der dog vejer en halv ton og har tonen a) står der: Jeg er en røst som råber. Kom til Herrens hus og helligdom O hør mig følg mig store små at I fra død til liv kan gå - en tekst, der også stod på Vangede Kirkes gamle klokke. Øverst på den står blot: Jeg støbtes i året 1996 til Vangede Kirke af Eijsbouts i Holland. Det er således et meget smukt bygværk, som biskoppen over Helsingør stift, Lise-Lotte Rebel, kunne indvie den 26. maj 1996 sammen med en tilbygning indeholdende organistkontor, korlokale samt et handicaptoilet.
Litteraturfortegnelse
Bender, Susanne Krogh: Fra det nu forsvundne Gentofte kommune, 1982 Christensen, P. Rønn: Det nye og det gamle Vangede, 1978
Christensen, P. Rønn: Det ældste Vangede. (Utrykt manuskript, findes på Lokalhistorisk Arkiv), 1974
Gotfredsen, L: Rids af Gentofte kommunes historie og de gamle landeveje, 1934
Gotfredsen, L: Gentofte kommunestyre 1842-1942
Gotfredsen, L: Veje i Gentofte, 1977
Gotfredsen, L: Gentofte kommune siden 1919, 1984 Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie 1850-1925, bind 11-12 1990
Hansen, Andreas: En byhistorie, Gentofte ved århundredeskiftet, 1919 Lannung, Sven: Gentofte kommune fra 1967 til 1992, 1993
Lauritzen, Chr. & Ole C. Rasmussen: Huse i Gentofte, 1983
Linvald, Steffen: Gentofte, Bondeby, Ferieparadis, Villaforstad, 1963
Linvald, Steffen: Fra Rytterskole til Folkeskole, 1721 til 1971
Meddelelser fra Historisk-Topografisk Selskab for Gentofte kommune, bind 3, 1938
Nedergaard, Poul: Dansk Præste- og Sognehistorie, 1951
Ohlsen, Jørgen: Løse blade - Saa gik de 60 Aar, 1948
Pedersen, Halvor: Fra de gode gamle dage i Gentofte kommune, 1963
Topsøe Jensen, Torben: Ad Hjulspor og Landeveje, 1966
Vangede Kirke: Udgivet af Vangede Menighedsråd 1984
Årsskrift, Historisk-topografisk Selskab for Gentofte kommune 1970-1985